For andet år i træk afholdtes Hellerup Open i fægtning i Hellerup Fægte-Klub for ungdomsfægtere fra Danmark og Sverige. Kategorierne var kårde, fleuret og som noget nyt også sabel.
Hellerup-Fægte-klub imponerede med 10 guld-, ni sølv- og et utal af bronzemedaljer i de i alt 15 afholdte kategorier.
I fleuret fik Maria Vestager guld i Dreng-Pige, og det samme gjorde Mads Berg i Miniorer, Frederik von der Osten i Kadet, mens Alexander Egelund (Kadet) og Mikkel Rahbek (Dreng-Pige) fik sølv.
På kårde fik Alexander Egelund (Kadet), Sarah Wellman og Albert Rask Rosager (Puslinge), Maria Donslund og Christian Jaurnik (Dreng-Pige) og Louise Donslund (Miniorer) alle guld.
På kårde fik Hellerup sølv ved Frederik von der Osten (Kadet), Louise Wellmann og Alexander Brems (Puslinge) samt Danny Downes (Dreng-Pige).
I den nye diciplin sabel erobrede Frederik von der Osten guld og Maicol Nørgaard sølv i kadet-rækken.