Af Torkild Kristensen
Man behøver ikke at holde øje med hverken menneskebørn eller dyrebørn ret længe for at konstatere, at leg optager en væsentlig del af deres vågne timer.
Udover at bibringe såkaldte sociale kompetencer, hjælper leg også med til at styrke muskulatur og reaktionsevne – hvilket blandt dyrene demonstreres tydeligt af for eksempel hundehvalpes og kattekillingers livlige brydekampe, krumspring og skinangreb.
At fugleunger opfører sig på lignende måde, ses måske knap så tit, men er ikke desto mindre tilfældet, som disse unger af stor flagspætte fra Dyrehaven viser.
Da det drejer sig om bevingede skabninger, foregår legen flyvende og lynhurtigt, mest i form af skinangreb, hvor den ene part simulerer et angreb ved at styre direkte mod sin søster eller bror, som reagerer med en elegant undvigemanøvre – og lidt efter er rollerne byttet om.
For spætterne og mange andre fugle er evnen til at reagere lynhurtigt en betingelse for at overleve. Hvad der det ene øjeblik er en leg, kan i næste øjeblik være livsreddende, hvis en ekspert i overraskelsesangreb som duehøgen er i nærheden.
