Grønne kaffekopper er stillet frem på den mønstrede dug, som udover Nescafé og tebreve har selskab af en blomsterbuket samlet fra haven.
Vi befinder os i Gentofte-borger og psykolog Gitte Haslebos have på Begoniavej, hvor hun har inviteret den lokalt opstillede politiker og næstformand i Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen sammen med kommunalbestyrelsesmedlem for de Radikale Kristine Kryger på et uforpligtende lyttemøde.
Dagen, der folder sig smukt ud med sol og blå himmel, står i skærende kontrast til årsagen for mødet. Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde i sin nytårstale 'Barnets Lov', hvis mål er, at flere børn skal tvangsfjernes tidligere. En tale, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Gitte Haslebo, der derfor i maj satte sig til tasterne for at skrive en kronik til Politiken, der handlede om de negative konskevenser af de mange grundløse underretninger.
Med kronikken fik hun en storm af henvendelser fra frustrerede og magtesløse forældre samt fagfolk, som hun brugte tre dage på at besvare. Den oplevelse blev grundlaget for at starte Aktionsgruppen for Børns Velfærd, som Gitte Haslebo står bag sammen med fem andre fagpersoner.
Velfærdssamfundet truet
Gruppen, som har fået over 3.600 medlemmer på sin facebookgruppe, har sat sig som opgave at arbejde imod intentionerne i 'Barnets Lov', hvilket er årsagen til, at vi i dag sidder i Gitte Haslebos have til et lyttemøde, som er det syvende i rækken af inviterede politikere.
"Vi startede Aktionsgruppen, fordi vi både var bekymret for, at familier lider overlast, men også fordi vi er reelt bekymret for velfærdssamfundet. Når Mette Frederiksen og Astrid Krag (social- og indenrigsminister, red.) siger, at de vil have flere og tidligere tvangsanbringelser, bliver familier jo bange for kommunen og tør ikke henvende sig af frygt for at blive til en sag. Det er ødelæggende for samarbejdet mellem kommunen og familien," siger Gitte Haslebo.
En af Aktionsgruppens største anker mod regeringens lovforslag er, at der ikke er noget forskningsbaseret belæg for, at flere og tidligere anbringelser hjælper barnet.
"Astrid Krag henviser til, at hun har talt med seks anbragte børn, men vi kan ikke bygge en lov på anekdotisk evidens. Regeringen vil med flere anbringelser lave menneskeforsøg," siger Gitte Haslebo uden at blinke bag de firkantede briller.
I 2018 blev 3.871 børn ifølge Danmarks Statistik anbragt uden for hjemmet. Af disse blev under 20 procent anbragt på grund af misbrug, vold eller overgreb.
For de resterende godt 80 procent var begrundelserne som regel 'bekymrende' eller 'udadreagerende adfærd' fra barnets side, og 'utilstrækkelig omsorg' eller 'bekymrende adfærd hos forældrene', fortæller Gitte Haslebo, som mener, at disse betegnelser er diffuse.
Stigning i underretninger
En bekymrende tendens ifølge Gitte Haslebo og Aktionsgruppen er den kraftige stigning af underretninger.
På fem år er antallet af underretninger i Danmark steget fra 65.000 til 138.000. Og kommuner har måttet oprette modtagerafdelinger for at kunne håndtere dem, fortæller hun.
"Fører det så til, at flere børn får hjælp? Nej, det er der ikke noget bevis på. Derimod beslaglægger det sagsbehandlerens ressourcer. I 2015 var 63 procent af underretningerne enten grundløse eller overflødige, ider der allerede var en proces i gang. Kun 14 procent førte til børnefaglig undersøgelse," siger Gitte Haslebo, som undrer sig over, at det i dag ikke længere bliver gjort op, hvad kommunerne bruger underretningerne til.
Mistanke om mistrivsel
Set med Gitte Haslebos briller er der flere problemer med det nuværende underretningssystem. Blandt andet kan en underretning både gøres anonymt og kræver ingen dokumentation. Ledere for daginstitutioner og skoler kan i dag blive straffet med op til et års fængsel, hvis de ikke underretter om et barn i tide. På grund af strafsystemet vælger mange ifølge Gitte Haslebo at underrette for at få rygdækning.
"Men problemet er, at når der bliver lagt en mistanke om mistrivsel, bliver der igangsat en undersøgelse, hvor forældrene føler sig mistænkeliggjort og end ikke får en undskyldning, når underretningen viser sig at være grundløs," siger Gitte Haslebo.
Hun har været i tæt kontakt med flere frivillige forældreforeninger, der alle beretter om en magtesløshed og en uretfærdig behandling i forbindelse med en underretning.
"Vores velfærdssamfund er bygget op sådan, at borgerne står i centrum, men med regeringens udmelding skal børn nu reddes fra deres forældre, fordi staten mener, at de kan varetage opgaven bedre," siger Gitte Haslebo og ryster på hovedet.
For den pointe er der nemlig heller ikke nogen evidens for. Tværtimod viser undersøgelser, at en meget stor andel af de børn, der er blevet tvangsfjernet fra deres hjem, senere i livet selv får tvangsfjernet deres egne børn.
"Det er meget gennemgribende med tvangsanbringelser og må ikke foregå på et tyndt grundlag. Det er veldokumenteret, at retssikkerheden i disse sager er meget ringe, for eksempel bliver mange forældre ikke partshørt," siger Gitte Haslebo.
Radikale ændringer
Aktionsgruppens forslag er, at underretningssystemet skal laves radikalt om. Ledere af dagtilbud og skoler skal ikke længere blive straffet, hvis de ikke underretter i tide, derimod skal der være et tættere samarbejde mellem familie, skolen og kommunen, hvor forældre og barnet kan få hjælp.
"Forældre skal høres i stedet for at blive faldet i ryggen af en anonym underretning til kommunen. Et godt samarbejde er essentielt, ellers daler tilliden til myndighederne," siger Gitte Haslebo.
Vi må vende skiven om
Imens hun har talt, har de to radikale kvinder ved bordet lyttet og nikket. Sofie Carsten Nielsen har undervejs skrevet ned i en tyk notesbog.
"Gitte har kun bekræftet mig i, at det ikke hjælper med flere anbringelser, som vi i Radikale Venstre har sagt nej til fra start af. Vi bliver nødt til at tage det mål ud. I stedet for skal vi finde kloge og gode eksempler på underretninger og få den viden med ind i forhandlingerne. Og så vende skiven om og se på, hvilken hjælp kan de her familier få, før vi taler om anbringelser," siger Sofie Carsten Nielsen.
Barnets Lov
Ifølge regeringen bliver for mange børn anbragt for sent.
De fleste førstegangsanbringelser sker i dag blandt store børn, som i for mange tilfælde ifølge regeringen har taget skade og udviklet komplekse problemstillinger som følge af en barndom med svigt.
Regeringen ønsker, at der bliver sat tidligere og mere konsekvent ind. Derfor skal flere børn anbringes tidligere, og når man ved, at det er den rigtige løsning, skal der ske en bortadoption.
Flere plejefamilier skal klædes bedre på til opgaven. Og så vil regeringen sikre en bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
"Det er et paradigmeskift, regeringen lægger op til. Allerede i dag sker der fejl i systemet, som regeringen ikke engang prøver at tage læring af eller at forbedre. Tværtimod. At gøre flere og tidligere tvangsanbringelser til et mål, er den forkerte vej at gå. Er målet, at forældre, som ikke er kompetente, skal blive det, eller at flere forældre ikke har ret til være det?," lyder det retorisk fra Sofie Carsten Nielsen, som også har noteret sig i Gittes tale, at der er sket en stigning i underretninger, men ikke hjælp til børn.
"Med ren kassetænkning er det også både billigere og bedre at hjælpe børn til at blive i deres eget hjem end at fjerne dem. Men jeg er ikke enig med Gitte i, at vi skal have færre underretninger, men de forældre, som underrettes, skal vide, hvad de underrettes om," siger Sofie Carsten Nielsen.
Kristine Kryger ser også et tydeligt problem i behandlingen af underretning, hvor forældre mister grundlæggende retsprincipper.
Hvad vil du tage med tilbage til kommunalbestyrelsen i dag?
"At pædagoger og lærere skal blive klædt bedre på til at tage dialogen med forældrene, så de ikke har en berøringsangst. Og så skal forældre ikke frygte at henvende sig til kommunen, hvis de har problemer derhjemme og ikke føler, at de kan varetage hele forældrerollen. Det bør være legitimt at kunne række ud som forælder til kommunen," siger hun.
