Med nye værker af Klara Lilja inviteres den unge samtidskunst ind på Ordrupgaard til et møde med Jean René Gauguin, der er repræsenteret med flere værker i den faste samling.
Udstillingen ’Underfundige underverdener’ åbner 23. marts og kan ses til 25. juni.
Udstillingen tager afsæt i Gauguins hovedværk ’Havmand og havfrue’ fra 1928, der flyttes ind i Zaha Hadids bygning, hvor den anbringes frit i rummet, så den kan ses fra alle sider.
Udstillingens indfaldsvinkel er tematisk og fokuserer på fortællinger og motiver relateret til havets og myternes underverden.
19 nye værker
Lilja har da også skabt 19 nye værker med afsæt i oceanets gådefulde slugter. Her optræder farvestrålende koraller og sanselige søstjerner sammen med afrevne lemmer i begyndende forrådnelse samt gevækster i tidlige stadier af nyt liv.
Også Gauguins springvandsskulptur ’Havmand og havfrue’ tager udgangspunkt i havet.
Skulpturen, der i samtiden blev beskrevet ’som det største porcelænsarbejde i verden’ var oprindelig placeret i Rosenhaven, hvor fabeldyrene med kælen hengivenhed rivaliserede om en fisk, der sendte kaskader af vand ud af sit gab.
100 år imellem
Af bevaringsmæssige hensyn er skulpturgruppen for længst ophørt med at være et springvand og er flyttet i sikkerhed indenfor i museets vinterhave.
Foruden ’Havmand og havfrue’ viser udstillingen yderligere syv værker af Gauguin.
Gauguin og Lilja, der er født med en forskydning på godt 100 år, betragtes begge som fornyere af den keramiske kunst. Og skønt de arbejder ud fra forskellige referencerammer, Gauguin med udgangspunkt i art decoen og Lilja i vores egen samtid, deler de den eksperimenterende tilgang til leret.
LILJA OG GAUGUIN
Klara Lilja, (f. 1989), tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021 og er allerede en markant skikkelse på kunstscenen med soloudstillinger i både Danmark og internationalt.
Jean René Gauguin, (1881-1961) var søn af den franske kunstner Paul Gauguin og danske Mette Gad. Han var udlært snedker og debuterede som autodidakt billedhugger i Den frie Udstillingsbygning i 1911. Som keramiker var han i 1920’erne fast tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl.
