Naboer fortvivlede over fejl: “Hvordan kan det ske?”

Gennem 30 år har Mette Panton og ægtefællen Gert nydt udsigten til en af Vangedes ældste bygninger fra deres stuevindue i hjemmet på Vesterbyvej.

“Tænk at man kan bo så få kilometer fra Rådhuspladsen og have et gammelt bondehus som genbo,” har de flere gange sagt til hinanden.

Noget af det, de sætter mest pris på ved at på i lige netop Vangede, er nemlig landsbyfølelsen og bydelens gamle historie. Derfor fik ægteparret sig noget af et chok den 26. januar i år, da de til et borgermøde livestreamet fra Gentofte Rådhus fik nyheden om, at det gamle gule hus på Vangede Bygade 52 måske snart er fortid.

Kommunen har nemlig begået en fejl. En fejl, der betyder, at det forbud, der ellers var nedsat for at forhindre en nedrivning af det gamle gule hus på Vangede Bygade 52 er blevet annulleret, forklarede formanden for byplansudvalget Jesper Marcus (K) på borgermødets.

“Det er beklageligt, men på grund af kommunens fejl er der ikke nogen anden mulighed,” lød det.

165 har skrevet under

“Der er jo mange følelser i det her,” siger Frank Feilskov, der er nabo til Mette og Gert Panton. Han har været nabo til det gule hus i omkring 40 år og har ligesom Mette og Gert varmet sig ved idyllen ved at bo lige ved siden af et over 170 år gammelt hus.

Gennem de seneste tre år har spørgsmålet om nedrivningen af det gule hus fulgt meget hos flere Vangede-borgere, fortæller han.

“Det er jo et stykke historie. Det er et af Vangedes ældste huse, og der er mange mennesker, der vil blive kede af det, hvis det bliver revet ned. Der er noget stolthed i det hus, fordi vi ser Vangede som en lille landsby. Men den er de ved at fjerne nu,” siger Frank Feilskov.

Han er sammen med Gert og Mette Panton blandt de 165 borgere, der har skrevet under på en underskriftsindsamling, der kræver huset bevaret.

“Juridisk set er der jo ikke noget at komme efter, nu hvor den her fejl er sket, men moralsk set, så synes jeg, at det er at gøre grin med kommunen, at ejeren udnytter den fejl, når man ved, at kommunen faktisk ville have huset bevaret,” siger Frank Feilskov.

Af underskriftsindsamlingen fremgår det både, at underskriverne er utilfredse med planerne om at rive huset ned, men også at den nye lokalplan giver mulighed for at bygge i to plan.

“Den smule privatliv vi havde, bliver ødelagt af, at naboen kommer op i højden og kan kigge direkte i vores haver, så vi ikke har fred til at gøre noget, uden at føle os overvåget. For os bliver livet i vores baghaver som at være scene i et amfiteater. Vores nye bagbo kommer til at sidde på første parket til alt, hvad vi foretager os i baghaven, og hvad vi foretager os i huset. De kommer også til at skygge for de beboere, der bor i lejlighederne bag ved huset,” lyder det i forklaringsteksten til underkriftsindsamlingen.

Handler det egentlig mere om at undgå, at der bliver bygget et nyt og større hus, end det handler om at bevare det gamle?

“Jeg tror, det er meget få, der egentlig vil blive generet af en større bygning. Det handler mere om det kulturhistoriske aspekt, og at man har været glad for at kunne kigge på det gamle hus,” siger Frank Feilskov.

Tidligere plan var god

Efter Gentofte Kommune gav afslag på nedrivning af huset med henvisning til §14-forbuddet, blev der lavet et bud på en lokalplan, hvor huset ikke måtte rives ned, men hvor det var tilladt at bygge en tilbygning.

“Den lokalplan var faktisk god,” siger Gert Panton.

“For huset skal selvfølgelig være til at bo i for en familie, så det ville være en rigtig god løsning, hvis man kunne have bygget en tilbygning i forlængelse af huset,” siger han, og fortæller, at det var en plan, som flere af naboerne var tilfredse med.

Den endelige lokalplan, der blev vedtaget mandag 27. marts 2023, giver lov til, at der kan bygges i 7,5 meters højde.

“Nu er der nogle nytilflyttere, som har købt huse her i området med visheden om en bestemt udsigt, og den bliver måske ændret til noget helt andet, end hvad de har troet, de har købt,” siger han.

“Man får grimme mistanker“

“Det er svært at forstå, hvordan sådan en fejl kan ske. Jeg kan næsten ikke bære tanken om, hvis det bliver revet ned,” siger Mette Panton.

De tre naboer står tilbage med mange ubesvarede spørgsmål efter den tre år lange sag om Vangede Bygade 52.

Hvordan kunne den fejl ske? Hvorfor har kommunen ikke fået ændret bevaringsvurderingen tidligere? Hvorfor er der ikke en højere indstands, der kan træde ind?

De føler ikke, at de får ordentlige svar fra kommunen om, hvordan fejlen kunne ske, og derfor er der en mistanke, de ikke kan slippe.

“Hun er jo lokalpolitiker og valgt som suppleant til kommunalbestyrelsen, så man kan da få nogle grimme mistanker,” siger Gert Panton.

“Jeg synes, at kommunen står med et forklaringsproblem. Kan det virkelig være rigtigt, at der kan ske sådan en fejl? Hvis der var tale om Sorgenfri Slot eller lignende, så havde man nok fundet en løsning. Kommunen må erkende deres fejl og betale sig fra det. Så må de købe grunden, så huset kan bevares,” siger Gert Panton og kigger over på sin kone, der ryster på hovedet.

“Hvordan kan én fejl betyde, at et stykke historie skal ødelægges på den måde,” siger hun.