Torkild Kristensen (tekst og foto)
natur Naturinteressen har været stærkt stigende i de senere år – det gælder i høj grad også interessen for fuglelivet.
Forståeligt nok tiltrækker visse kategorier af fugle særlig interesse, det gælder for eksempel smukke og farvestrålende arter som isfugl og dompap. Blandt rovfuglene er den kæmpemæssige havørn og dyreverdenens fartkonge, vandrefalken, også sikret stor opmærksomhed.
Samtidig findes der mange spændende ynglefugle, som enten på grund af deres skjulte levevis eller diskrete og camouflageagtige fjerdragt kun kan opleves, hvis man er parat til at bruge en hel del tid og energi på at finde og observere dem.
Et eksempel på en sådan fugl er lille præstekrave. Sit navn har den fået på grund af dens hvide ring omkring halsen.
Denne lille vadefugl – med sin længde på 15-18 cm er den mindre end en stær og kun lidt større end en gråspurv – vingefang 32-35 cm, ankommer om foråret fra sit vinterkvarter i tropisk Afrika og slår sig ned på fladt og stenet terræn ved søbredder eller grusgrave, hvor den fouragerer efter insekter, edderkopper, snegle og små krebsdyr.
Går i et med omgivelser
De markante tegninger i fjerdragten tjener som camouflagemønster, der udvisker kroppens omrids og får den til at gå i et med baggrundens tilfældige blanding af sten og planter.
Sin rede gør den sig ikke stor umage med, det er kun en fordybning mellem nogle småsten, hvor den lægger fire æg, som hun og han udruger i fællesskab på 24-25 dage – vel at mærke, hvis alt går godt.
Placeringen i åbent terræn gør selvfølgelig, at æggene (og ungerne) er i stor risiko for at blive taget og ædt af krager og måger eller simpelthen trampet i stykker af harer eller andre pattedyr, og der sker mange mislykkede yngleforsøg.
Snilde for at beskytte æg
Udover camouflagefarver på fjerdragt og æg har lille præstekrave forskellige metoder til at afværge tyveri af sine æg.
For eksempel kan den lokke tyvens opmærksomhed bort fra reden ved selv et stykke derfra at opføre sig, som om den har en brækket vinge eller af andre årsager er et let bytte, ude af stand til at flygte.
Den går også ufortrødent til luftangreb på langt større fugle som krager og måger, hvor det lille, men spidse næb bruges som våben.
På trods af lille præstekraves anstrengelser går æggene tit tabt. Det skete også for parret her ved en lille sø i nærheden af Dyrehaven. Så er der ikke andet at gøre end at forsøge igen, og der er eksempler på, at hunnen kan lægge om efter tabet af op til tre kuld på en ynglesæson.
Parringsritualet er ret særpræget: hannen stiller sig op med spredte halefjer over en lille fordybning i jorden, hunnen kravler ind under ham og ned i fordybningen, hvor hun ligger en halv snes sekunder.
Derefter kommer hun frem, så hannen kan hoppe op på hendes ryg og gennemføre selve parringen.
