Af parterapeut Katrine Axholm, Terapihuset i Hellerup
Nogle gange griner vi af de mænd, der pludselig starter i fitnesscentret, skifter hele garderoben ud, går i byen som aldrig før og er ung med de unge.
Andre gange ryster vi på hovedet eller græder med vores veninder, fordi de er gift med netop en mand, som går i panik og vil skylle familielivet ud med badevandet.
Hvorfor er de så hyppige de 40-års kriser, hvad handler de om, og hvorfor får mænd dem? (Det gør kvinder også, men det er på nogle punkter en anden historie).
Med de mænd, jeg har i min praksis, er det min erfaring, at de bruger 30'erne på at bygge familien, hjemmet og karrieren op. Der er ikke så meget tid til at mærke efter, der skal stræbes og slukkes ildebrande, og hverdagen skal hænge sammen.
Han er glad, hvis de andre er glade, og derfor er der en del mænd, som ikke får taget sig af deres egne behov undervejs.
Børnene bliver større og mere selvkørende, og så får manden øje på sig selv igen. Han når til et punkt, hvor han kigger på sit liv og på sig selv og tænker: Er det her dét?
Han overvejer, om det er sådan her, han vil leve resten af sit liv, eller om der mon er mere af det der liv til ham et andet sted.
Hvis man som par ikke har været i stand til at passe på parforholdet, pleje passionen og vedligeholdt sexlivet og intimiteten, så kan et liv med hende den labre på 32 år nede i receptionen se meget mere attraktivt ud.
Det kan ligne den eneste løsning, fordi han på den måde kan få noget mere leg og lethed ind i sit liv, som han ikke har kunnet/villet holde fast på, i sit liv med villa, Volvo og vovhund.
Problemet for mange mænd i deres 40-års krise er, at de ikke er villige til at se på sig selv. De er optaget af, hvad de går glip af, hvad de synes, de mangler og hvad de ikke længere vil leve uden.
De tror, det er konens (for hun brokker sig jo hele tiden, og hun gider ikke have sex), eller jobbets (fordi jeg arbejder og arbejder og kommer aldrig nogen vegne) eller omstændighedernes skyld.
Men kære mand: Som med alt andet i livet, ligger hunden begravet hos dig selv. Hvis du synes, der er gået dødvande i sexlivet, så spørg dig selv, hvornår du sidst har givet den gas og forført din kone, så hun hvinende svang sig i gardinerne.
Hvis du er træt af dit job, så find ud af, hvordan du kan gøre det spændende eller søg et nyt.
Hvis dine børn er uopdragne, så tilbring noget tid sammen med dem og find ud af, hvad de savner fra dig.
Hvis du føler dig tom inden i eller trist eller ikke rigtig synes, der er noget ved noget, og du sjosker bare rundt i trædemøllen og bliver ældre og ældre, så tag ansvar og gør noget ved det. Din krise er ikke nogens skyld, men du er til gengæld den eneste, der kan gøre noget ved den – uanset hvad den handler om!
Vigtigst af alt: Hvis du synes livet er skræmmende kort, nu hvor du er omkring halvvejs, så fyld noget indhold på. Lær at dele dine følelser med dem, som står dig nær og opdag, hvor fantastisk en verden, der åbner sig for dig.
Læs nogle bøger, som kan vise dig, hvordan livet også kan være. Udforsk verden og fyld din dag med ting, der for alvor betyder noget (og nej, her menes ikke en ny bil eller endnu et maraton, der skal løbes).
Du og du alene har ansvaret for dit liv. Det kan virke skræmmende, men det er også den ultimative befrielse, hvis du tør tage ansvaret på dig. Fuldt ud! Hende den 32-årige er fantastisk smuk og dejlig, men hun vil aldrig kunne måle sig med den historie, du har med den kvinde, som er mor til dine børn. Der er en grund til, at I fandt sammen engang, og det er så nemt at sige 'vi er vokset fra hinanden'.
Den største kærlighed findes, hvis I to sammen kan udvikle jer gennem krisen og finde en ny og endnu mere værdifuld måde at være sammen på. Du kan selv skabe det liv, du ønsker dig at leve. Det kræver, at du tager ansvar og ikke vælger den lette løsning og forsøger at flygte fra dig selv.
Held og lykke med kærligheden og husk, at en krise blot er første skridt til et endnu bedre liv.
