Juletræsfest hos Børnevenner

Søndag 10. december kl. 10.30-12 holder Gentofte Børnevenner juletræsfest i det julepyntede hus på Smakkegårdsvej 71 for medlemmer og deres børn samt børn og forældre i Gentofte Børnevenners institutioner.

Her vil være juletræ, julesange og godteposer til børnene. Anders Bøgelund, kendt fra 'Rumlerim', underholder med musik og sang.