Et stenkast fra torvet ved Charlottenlund Station ligger et stykke historie, som gennem 150 år har dannet rammen om restaurant, bodega, flygtninge og erhvervsvirksomheder.
Der er tale om 'Jernbanepavillonen', der ligger på Jægersborg Allé 3, klods op ad broen over banen, hvor den vender sin store hvide klassiske facade ud mod jernbanesporene og skoven.
I 100 år har den været i familien Juhlins eje, og det er den fortsat.
Det nye er, at ejendommen er sat tip top i stand og nu fremstår som en gennemrenoveret erhvervsudlejningsejendom på små 1.000 kvm, der netop er sat til udlejning hos DanBolig i Charlottenlund.
I dag ejes bygningen af søskendeparret Mette og Otto Juhlin, der er født og opvokset i huset.
Mette bor 10 meter væk, i etageejendommen på Rådhusvej ved siden af, og storebror Otto bor på Møn, men kommer jævnligt 'hjem' til Charlottenlund.
Og de har absolut ingen planer om at sælge 'arven'.
"Nej, det kommer ikke på tale", fastslår Otto. Både fordi stedet har dannet rammen om familiens liv gennem generationer som bolig og restaurant, og fordi det rent ud sagt vil koste kassen i skat at sælge pga. kapitalindvindingsskatten.
"Vores bedsteforældre, Mary og Oskar Juhlin, købte stedet i 1915. Vores far og hans tre søskende er født og opvokset i huset, i lejligheden på førstesalen, og det samme er min søster og jeg. Min datter Anne-Marie har leget her som barn, så nej", siger Otto.
Anne-Marie Juhlin bor lige som sin faster på Rådhusvej. Anne-Mette er eneste medlem af fjerde generation. Men med hendes to børn er også femte generation 'sat på skinner'.
"Mary og Oskar købte ejendommen efter at have haft succes som forpagtere af Dragør Badehotel. 1. verdenskrig rasede på det tidspunkt, og der blev tjent store penge på at levere især madvarer til de krigsførende magter, og dem brugte 'Gullaschbaronerne' gerne på at gå ud at more sig".
Den oprindelige del af huset blev bygget som restauration i 1875, lige dér hvor jernbanen skar over Jægersborg Allé.
"Charlottenlund Station var taget i brug i forbindelse med indvielsen af Klampenborgbanen 12 år tidligere, i 1863. Stationen var et yndet udflugtsmål for skovtursgæster, der søgte fred og ro i skoven. Men uden mad og drikke duede det jo ikke, og et helt restaurationsmiljø opstod omkring bommene ved stationen", fortæller Otto Juhlin.
'Restaurant Jernbanepavillonen' serverede god mad og drikke til gæsterne, og i takt med udbygningen af Charlottenlund til villa- og beboelseskvarter fandt også fastliggere vej til spisestedet, som bød på aftenunderholdning med palmehave og dameorkester, foredrag og bal.
Da broen over jernbanen blev opført i 1923, 'forsvandt' den markante bygning næsten ud af billedet for de, der passerede over broen. Der blev derfor bygget til og op, så man også kunne gå ind fra gadeplan, fra Jægersborg Allé.
"Det var jo nødvendigt at bygge en bro. Med den stigende mængde trafik kunne man jo ikke blive ved med bomme ved sporene".
Samtidig blev der bygget til i den sydlige ende, så man fik mere plads til større selskaber.
"Trediverne bød jo på økonomisk trange tider, og sønnen Erik, min far, måtte i en alder af blot 16 år forlade skolen for at hjælpe sin mor Mary efter Oskars død som 53-årig", forklarer Otto.
Også tiden under 2. verdenskrig bød på udfordringer med at få leverancer og brændsel.
Familien holdt dog skindet på næsen. Men så skete der noget.
"I september 1944 kom tre SS-officerer og meddelte familien, at de havde 24 timer til at mure til ind til lejligheden, fordi 150 tyske flygtninge ville ankomme næste dag og bo i resten af bygningen. Det måtte familien finde sig i, naturligvis uden nogen form for kompensation. Der er mange rørende og sørgelige historier om disse flygtninge, der først i sommeren 1946 forlod Jernbanepavillonen", fortæller Otto Juhlin.
"Flygtningene sov på gulvet overalt, på halm, som blev skiftet ud en gang om måneden. Den gamle halm blev brændt, fuld som den var af lus og lopper. De levede under kummerlige forhold, men under besættelsen ville ingen borgere hjælpe dem. Efter befrielse var det noget andet. Min far gav dem sild, og de lokale kastede æbler og andet spiseligt ind over hegnet til dem. Også kuverter og frimærker, så de kunne skrive hjem. Først et år efter befrielsen kunne de sendes retur til deres hjemby, München".
Fra 1950'erne og i årtierne frem var stedet rammen om megen aktivitet og flere forskellige typer af virksomheder.
I 1954 åbnede Erik Juhlin, sideløbende med restaurantvirksomheden, Charlottenlund Autoudlejning med op til 11 personbiler i en tid, hvor kun få havde bil.
"Som barn hjalp jeg med at vaske bilerne, tømme askebægre, fylde benzin på. Jeg har vasket over 1.000 biler. Jeg kunne i øvrigt køre som 11-årig", mindes Otto Juhlin.
"Min far drev en fin a la carte-restaurant med god mad. Man gik ind fra Jægersborg Allé. Nedenunder lå 'slyngelstuen' og selskabslokalerne, der både var tilhørssted for jazzklubben Basin Street, en danseskole og Jehovas Vidner", husker Otto.
I 1960-61 orkede Ottos far ikke at drive restaurant længere. Det var for hårdt, og der var for få penge i det.
Han åbnede i stedet Charlottenlund Bodega, hvor slyngelstuen lå, og bodegaen blev en stor succes.
"Med inspiration fra London skulle herrerne være iført slips og jakke for at komme i bodegaen. Jeg husker de store amerikanerbiler og sportsvognene, der holdt udenfor, når mændene var på bodega for at få et glas på vej hjem. Der er opstået mange leverskader i de lokaler …".
På den øverste etage har der været møbelforretning, gardingrossist, træningscenter og meget mere.
Otto har også ganske kort prøvet kræfter med restaurantfaget, da han åbnede en café. Men ellers har han holdt sig til kunstbranchen.
I nyere tid, fra 2007, har først Forstædernes Bank, dernæst Nykredit boet i 'Jernbanepavillonen'.
Men de smuttede lige pludseligt.
"Vi havde en lejekontrakt på 10 år med mulighed for forlængelse. Men pludselig fandt vi ud af, at de var flyttet. Uden at give os besked", fortæller Otto Juhlin.
Nu er ejendommen sat i stand. Blandt andet er de originale gulve, døre, paneler og søjler bevaret. Samtidig med at lokalerne er gjort klar til erhverv.
Familien Juhlin er spændt på, hvem der bliver de næste virksomme mennesker, der indtager de historiske og centralt beliggende rammer.
