I ældreplejen i Gentofte Kommune vil man være endnu bedre til at se den enkelte borgers behov og drømme og få deres levede liv med ind i plejeboligen. Målet skal nås gennem et partnerskab med Ældre Sagen.
De fleste der flytter på plejehjem eller i plejebolig er typisk godt oppe i årene og døjer samtidig med en eller flere skavanker af fysisk og-eller kognitiv karakter. Men selvom de bedste år måske ligger i fortiden, har de fleste beboere stadig drømme og ønsker til fremtiden. Ligesom alle andre mennesker.
Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Ældre Sagen og Gentofte Kommune, der har navnet ’drømmekommunen’.
"Jeg er glad for samarbejdet, fordi det lægger sig i forlængelse af den retning og det mindset, som vi allerede har på ældreområdet. Vi mener, at alle har krav på et værdigt ældreliv, hvor man bliver set som et individuelt menneske med individuelle behov, selvom ens livssituation måske kræver, at man må flytte i plejebolig,“ siger borgmester Michael Fenger i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, er glad for, at Gentofte vil være med i projektet, der også har fået tilsagn fra en række andre kommuner.
"Vi glæder os over, at Gentofte Kommune har sagt ja til at gå nye veje i ældreplejen. Vi skal turde spørge beboerne, hvad de drømmer om, og så skal vi handle på det; både medarbejdere, frivillige og pårørende. Sammen skal vi skabe flere gode stunder, oplevelser og møder for beboerne, som bidrager til livskvaliteten og livslysten. Det er det, ”Drømmekommunen” handler om,“ siger han.
Rygårdscentret starter
Rygårdscentret i Hellerup er den første institution i Gentofte Kommune, der skal arbejde med projektet. Forstander Berit Kronby fortæller, at arbejdet i første omgang handler om at udvikle et nyt dialogværktøj sammen med Ældre Sagen. Det skal gøre Rygårdscentrets medarbejdere endnu bedre til at spørge ind til beboernes tidligere liv og dermed få sat flere ord på, hvad den enkelte beboer drømmer om og sætter pris på i tilværelsen.
"Hvis vi får en ny beboer, der i sit tidligere liv har dyrket meget idræt, men nu sidder i kørestol, kan der være naturlige begrænsninger for, hvor aktiv borgeren kan blive igen. Men gennem dialogværktøjet kan vi måske lære mere om, hvilken rolle idrætten har spillet i borgerens tidligere liv. Det kan måske være det med at være en del af et hold eller et fællesskab, som så er noget af det, vi kan tage med videre,“ siger Berit Kronby og fortsætter:
"Det kan også være, vi en dag kan besøge den tidligere klub. Eller måske slå vejen forbi barndommens fodboldbane, når vi er på tur. Den slags idéer prøver vi også at forfølge i dag, men vi håber på at få sat det endnu mere i system“.
Pilotforløbet på Rygårdscentret er ved at blive sat i gang og ventes at blive udbredt til flere institutioner i kommunen, når dialogværktøjet er blevet testet af i praksis.
Fakta om drømmekommunen
•Ældre Sagen står bag projektet ’Drømmekommunen’, der er et partnerskabsprojekt mellem Ældre Sagen og en række danske kommuner
•Projektet er en del af opfølgningen på Ældretopmødet, som Ældre Sagen var med til at arrangere i efteråret 2020
•Partnerskabet løber over tre år
•Ældre Sagen har i forbindelse med projektet etableret et samarbejde med en nystiftet fond og i fællesskab afsat 10 mio. kr. til at støtte projektet
