Af Mads Lebech, Gentofte-borger og adm. direktør i Industriens Fond (tidl. borgmester i Frederiksberg Kommune)
Årets sidste måneder varslede såvel kontinuitet som forandring. Men forud herfor gik travle ti måneder. De fleste urolige. Men det endte godt, når det hele vejes sammen.
Mange har nok følt, at forandringerne på verdensscenen pludselig ikke blot var noget fjernt. Men nu også af betydning for én selv. En æra sluttede, da USA indsværgede ny præsident 20. januar 2017.
Man kan jo mene meget om Obama og hans forgængere. Men som europæer og dansker, så har alle tidligere amerikanske præsidenter været venner. Varetagende opgaven som verdens politimand. Jeg elsker politiet.
Den tryghed er gået af fløjten. Pludselig er det som om, at verden er fyldt af galninge med cyberkriminalitet og atomkapløb. Eneste lyspunkt var, at franskmændene valgte en præsident, der støtter åbenhed og samarbejde fremfor protektionisme og forskrækkelse. Pudsigt, at det lige var franskmændene.
Europæisk samarbejde har aldrig været vigtigere. Trygt, vi har tætte fæller, når særligt Rusland vil tryne. Og USA pludselig styres gennem Twitter.
Men tilbage til årets sidste måneder samt kontinuitet og forandring.
Som Gentofte-borger var det herligt at se kommunalvalget, som en bekræftelse på opbakningen til Hans Tofts linje. Bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen belønner en borgmester – det kender jeg til – men samtidigt vil mange borgere føle sig inddraget og medansvarlige for kommunens udvikling. Det giver gode hverdage. Og forhåbentlig lidt flere vejtræer og cykelstier…
Forandringen var på jobfronten. Den 14. december tikkede der friske 3 milliarder kroner ind på kontoen. Altså hos Industriens Fond, der særligt siden sommeren har været aktiv med at få sikret en handel omkring Nykredit.
Gennem snart 20 år har Industriens Fond, hvor jeg har min daglige gang som adm. direktør, søgt at få frigjort en bunden aktiekapital i Nykredit. En veldrevet virksomhed det er fint at være ejer af. Men som filantropisk fond ønsker man løbende afkast, så uddelingerne kan hæves, for vores vedkommende til gavn for konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv og deraf følgende øgede bidrag til den danske velfærd og stabilitet.
En børsnotering var en vej, men løsningen blev et salg til pensionskasser. En beslutning, som styrker Nykredit og virksomhedens behov for adgang til kapital, når realkreditten skal sikres som en ansvarlig dansk låneform for de mange boligejere.
Industriens Fond kan med det løbende øgede afkast nu løfte sine filantropiske uddelinger til op mod en kvart milliard kroner om året.
Det har været en spændende proces. Og krævende også at få "placeret" de næsten 5 milliarder kroner, formuen nu lyder på, så de er sikre, men samtidigt giver afkast. Ingen let sag.
Året, der kommer, varsler derimod en strategiproces og endnu flere aktive uddelinger i Fonden.
Verdens gang er dermed sværere at spå om. Men sådan er det med fremtiden.
