PR Media er flyttet fra Baunegårdsvej 9 i Gentofte til Charlottenlund Stationsplads.
Virksomheden beskæftiger 20 medarbejdere og udgiver Mode-Magasinet og Børne-Magasinet.
Rina Mardahl og Peter Andreassen, henholdsvis ad'er og biolog, tog for halvandet år siden initiativ til Mode-Magasinet som et pilotprojekt i en kælder. Idéen viste sig at være bæredygtig, og i dag udkommer gratismagasinet i et oplag på 70.000 eksemplarer.
Hidtil er magasinet kun udkommet på Sjælland, men siden 1. maj kan det også læses i Jylland.
For seks måneder siden lancerede Peter Andreassen og Rina Mardahl en lillebror, Børne-Magasinet, som henvender sig til voksne med børn mellem 0-14 år.
"Vi er super stolte over magasinernes succes, og når det, vi laver, virker så godt, hvorfor i al verden skulle vi så stoppe her", siger chefredaktør Rina Mardahl.