Fem europajollesejlere fra Skovshoved Sejlklub var med, da første afdeling af TORM's grand prix blev afviklet i KDY-Rungsted.
Det blev en vellykket start, idet Carsten Heltborg tog sig af førstepladsen, mens klubkammeraten Anders Ildal blev nummer tre.
Der resterer tre afdelinger inden sæsonens store mål: VM for europajoller i Skovshoved, som afvikles i perioden 2.-16. juli med deltagelse af ca. 300 sejlere.
Den officielle åbning af verdensmesterskabet foregår på Gentofte Rådhus søndag den 9. juli.