I weekenden lægger Gentofte Volley og Kildeskovshallen hus til det danske mesterskab for Ynglinge.
Gentofte Volley har hold med på både herre- og damesiden.
I Herre Ynglinge stiller følgende hold op: Gentofte Volley, Grøndal EV, Ikast KFUM, IF Lyseng, Volleyteam Kronjylland og de regerende mestre fra KV61.
Gentoftes hold består stort set af de samme spillere, der sidste år vandt junior-DM.
"Vi spiller for at vinde guld, men det bliver meget tæt, " forudser coach Peter Borglund.
I Dame Ynglinge deltager følgende hold: Gentofte Volley, Brøndby VK, DHG Odense, Holte IF, IF Lyseng, Ikast KFUM, Rosenlund Volley og Amager VK.
"Hvis vi spiller fornuftigt og resultatorienteret, kan vi få medaljer,", mener Gentoftes træner Nik West.
Der er indledende kampe lørdag. Semifinalerne spilles søndag formiddag, og søndag eftermiddag afvikles finalerne.