Gentofte Kino har fødselsdag

Biograf fejrer fødselsdag med filmvisning

Gentofte Kino kan i år fejre sin 85-års fødselsdag. Det bliver markeret den 31. marts klokken 20.00.

“Vi fejrer med visning af Billy Wilders ’Kvinden uden samvittighed’ fra 1944. Billetprisen er 85 kroner inklusive fødselsdagskage,” skriver Gentofte Kino i en pressemeddelelse.

Billy Wilders mesterværk er alt, man kan forvente af en ægte film-noir film skriver Gentofte Kino og fortsætter:

“En forførende kvinde (uden samvittighed), en skarp agent i fedorahat og et koldblodigt mord. Forsikringsagenten Walter Neff (Fred McMurray) møder en dag den unge forførende Phyllis Dietrichson ( Barbara Stanwyck), som vil tegne en livsforsikring for sin mand og derefter have hjælp til at iscenesætte en ulykke for at skaffe ham af vejen. Neff lader sig forføre og vil have både Phyllis og pengene, men efter mordet bliver deres forhold hurtigt præget af mistro. Sagen kompliceres yderligere, da Neffs overordnede, Barton Keyes, begynder at fatte mistanke,” skriver Gentofte Kino om filmen.

Jk

Gentofte Kino fylder 85 år og det fejres med at vise filmen ’Kvinden uden samvittighed’.
Det er Billy Wilders, der har skabt ’Kvinden uden samvittighed’, som er fra 1944.