En dyr dyreven

Forær din hund den blødeste hundekurv eller lækreste hundesofa. Med åbningen af forretningen Hot Hund på Strandvejen i Hellerup kan hundeejere købe eksklusivt udstyr, der vil forvandle deres hund til et rigtig modedyr. Hunde kan sove i den bedste kurv, gå med den smarteste snor i det rigtige tøj, vaske sig med den sundeste hårplejeserie og spise den bedste mad af den pæneste skål.

På billedet ses indehaveren Hans Henrik Frahm med sit topprodukt, som han har eneforhandling på i Danmark: En italiensk designer lædersofa til over 10.000 kroner. Og sådan er det hele vejen igennem

Hot Hund''s koncept stammer fra USA, og der er ingen grænser for, hvad ens hund kan få af kvalitets- og livsstilsvarer. Alt lige fra frakker, sweatre, halstørklæder og regntøj til legetøj, tandpasta, børster, hårfjernere og små lygter, så hunden kan ses om aftenen, når den går tur. Foto: Henrik Holst