Den årlige skolekomedie på Tranegårdskolen for skolens 8. klasser er en tradition, der strækker sig tilbage til… ja, det er der faktisk ikke rigtig nogen, der ved, men i hvert fald næsten lige så længe som skolen selv, der fylder 90 år til september.
Årgangens lærere og forældre arbejder hårdt side om side med eleverne om instruktion, musik, kostumer, kulisser, PR-arbejde, bagning, billetsalg og alt det andet, der munder ud i fire eftermiddags- og aftenforestillinger. I år er forestillingen ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ af norske Thorbjørn Egner.
I frikvartererne op til stykket sælger elever forskellige lækkerier i Café Harepus, og der bliver solgt juice, bamseboller, peberkager og muffins, som køkkenholdet arbejder hårdt på fra kl. 8 hver morgen.
Af de produkter sammen med salget af billetter, som der bliver solgt 600 af, får eleverne et økonomisk overskud. En procentdel af de penge går til næste års skolekomedie, og resten går til studieture, som 8. klasserne skal på næste skoleår, hvilket de glæder sig meget til.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Eliza Kaya fra 8.b.
jbl