HIK skulle hele vejen til Tønder lørdag eftermiddag, så der var dømt tidlig afgang for Hellerup-drengene. Der var tale om et yderst afbudsramt mandskab, idet HIK drog mod det Sønderjyske med en forandret trup efter afbud fra Thomas Asmussen, Nicklas Gransow, Frederik Korch, Laust Obling, Morten Lund, Patrick Payberg, Carsten Fredgaard og Anton Petterlin – alle ude med skader..
Skader og "Busben" til trods, så var HIK klar fra start, og den tidligere anfører Nick Christensen scorede for første gang i sin anden periode for HIK, da han bragte gæsterne foran efter et kvarters spil.
Desværre holdt føringen kun fem minutter. HIK svarede igen yderligere fem minutter senere, da Mathias Thrane igen bragte HIK foran, blot for at konstatere, at værterne igen udlignede. Begge scoringer var efter en personlige fejl i forsvaret, og derfor ærgrede især den sidste scoring træner Hasse Kuhn, der dog alligevel rejste glad hjem Tønder.
"Et fair resultat med mange nærkampe. Jeg føler, vi var tættest på sejren, men det var OK med et point i Jylland. Vi var desuden ramt af skader og afbud, otte i alt, så vi havde igen to af klubbens unge talenter på bænken", lød det fra Hasse Kuhn.
HIK blev med pointtabet distanceret en plads i tabellen og indtager derfor nu en fjerdeplads. Næste uge gælder det Skovbakken hjemme på Gentofte Stadion.
GVI skulle forsøge at hente nye, vigtige point, da foråret også skulle bydes velkomment i Nymosen Men det startede fælt skidt for GVI mod B93, der 20 minutters spil indkasserede et mål.
Det blev også 0-2, i starten af anden halvleg, inden GVI igen kom tilbage i opgøret. Det gjorde de, da tilbagevendte Casper Petersen reducerede til 1-2 blot fem minutter senere.
Men selv om GVI følgelig jagtede udligningen i resten af halvlegen, blev det i stedet B93, der scorede kampens næste og sidste mål. 1-3 scoringen i sidste minut afgjorde sagen, og det karantæneramte GVI-mandskab måtte derfor se vigtige point glide væk og over til en direkte konkurrent i det brede midterfeltet af rækken.
GVI forbliver på en 10. plads og skal forsøge at hente flere point lørdag i næste uge, hvor det gælder en ny hjemmekamp, denne gang mod topholdet fra Næstved.