Af Anne Marie Søndergaard, motivationscoach og naturterapeutisk vejleder, indehaver af firmaet Vanebryder
Den australske sygeplejerske Bronnie Ware spurgte i 2012 sine døende patienter om, hvad der var deres livs største fortrydelser. Deres mest almindelige fortrydelse var manglende mod til at leve livet uden at leve op til andres forventninger.
De mandlige patienter (en lidt anden tid og en anden kultur, skal vi huske) fortrød ikke at have været mere sammen med deres børn og hustru. Den tredje fortrydelse var et ønske om bedre at kunne have givet udtryk for sine følelser. Fjerde fortrydelse var manglende kontakt til sine venner. Den femte fortrydelse var, at man ville ønske, at man havde tilladt sig selv at være mere lykkelig.
En dansk sygeplejerske satte det dengang i en dansk kontekst og udtalte, at hun sjældent oplevede, at patienter fortrød noget på deres dødsleje. Selvom mine erfaringer på det område er få, er det også min erfaring. Jeg tror nu også, det er fordi vores forsvarsmekanismer fungerer, som de skal, helt til det sidste. Vi kan jo godt regne ud, at det som regel er lidt for sent at fortryde noget på det tidspunkt, så hvorfor bruge den sidste tid på at fortryde og græmmes?
Vi er i hvert fald ret gode til at erklære os ok tilfredse og være ret enig med Edith Piaf, når hun synger, at hun ikke fortryder noget.
Den amerikanske forfatter Daniel Pink har i 2022 gjort Bronnie Ware kunsten lidt efter med sin nye bog ’The Power of Regret’. Han har fået en masse mennesker – unge som ældre, men ikke døende – til at svare på, hvad de fortryder.
Disse svar har han inddelt i forskellige kategorier, som ikke er helt ulig de fortrydelser, som Ware fandt frem til.
Fire nye kategorier
Den første kategori kalder han de fundamentale fortrydelser, dvs. fortrydelser om ikke at have været tilstrækkelig ansvarlig, samvittighedsfuld og pligtopfyldende, så man f.eks. som ældre fortryder, at man ikke fik sig en uddannelse, sparede op til sin alderdom mv.
Næste kategori handler om ikke at have taget nok risici. Typisk fortryder vi de chancer, vi ikke tog, fremfor det modsatte. Det kan også bruges i scoreøjemed i sene nattetimer, har jeg ladet mig fortælle. ”Hvad fortryder man mest, det man gør eller ikke gør?,“ er åbenbart det indsmigrende spørgsmål, som skal overbevise det modsatte køn i samtykketvivl.
En tredje kategori handler om at fortryde at miste forbindelsen til venner og familie. Gamle konflikter, nag, sårede følelser eller dovenskab gør, at kontakter brydes – og hvem er den første til at række hånden ud?
Sidste kategori, som Pink fandt frem til, handler om vores moral. Det vi gør, som er moralsk og etisk forkert. For eksempel kan man som voksen fortryde at have været mobber som barn, at have været utro, ikke at have besøgt sine gamle forældre nok, osv. Mit gæt er, at nogle af nutidens forældre kommer til at fortryde at have brugt for meget tid på skærm fremfor at have været nærværende med sine børn.
Hvad skal det nytte?
Men hvad skal man dog bruge al den fortrydelse til? Til at tænke sig om og gøre det bedre, er Pinks svar. Sige undskyld, gøre dét om, man kan. Eller i det mindste lære af det. Det kan vi godt nå, for vi lever stadig. Det vil gøre både vores liv og andres liv bedre.
Inspireret af Jeff Bezos, som i sin tid var i tvivl, om han skulle starte Amazon, opstiller Pink i bedste amerikanske selvhjælpsbog-stil et såkaldt ’Regret Optimization Framework’ – på klumpet dansk ’fortrydelses-optimeringsramme’.
Her anskues de førnævnte fire fortrydelser som de vigtigste at undgå i løbet af sit liv. Når du står overfor en stor beslutning, så forestil dig, at du er 80 år gammel og kigger tilbage med disse muligheder for fortrydelser in mente.
Hvad vil denne ældre udgave af dig skønne vil være den bedste beslutning ud fra 1) sikrer det dig et solidt fundament? 2) vil du fortryde, hvis du ikke gør det? 3) sikrer det, at jeg holder kontakten til de vigtige andre i mit liv? og 4) hvad er det moralsk rigtige?
Edith Piaf sang som bekendt, at hun intet fortrød. Pink ville mene, at det havde hun nok gjort, hvis hun havde stillet sig selv disse spørgsmål tidligere i sit liv.
Kilder:
Daniel Pink, ’The Power of Regret’, 2022.
Bronnie Ware, ’Top Five Regrets of the Dying’, 2012.
