Af Eva Dam, Tranegårdsvej 45, Hellerup
Kære medborgere både små og store.
Øregårdsparken er så smuk lige nu med alle de vidunderlige krokus – et farveflor over græsset. Desværre vader både børn unge og ældre rundt midt i blomsterne og tramper dem ned – for at have dem selv i centrum midt i blomsterne.
En hel familie gik rundt og legede i blomsterne, som om de var i sne, og da jeg pænt bad dem om ikke at trampe på de fine blomster, kikkede de bare og sagde, de ikke gik i blomsterne – selv om de alle stod midt i dem.
Jeg er virkelig forundret over mine medborgeres opførsel. Jeg ønsker mig en parkbetjent, der kan udskrive bøder – gerne store bøder måske 100 kroner pr levet år.
Længe leve vores alle sammens krokus.