Af Mette Dam, Tranegårdsvej 43, Hellerup
Rikke Hagenberg skriver i sit læserbrev 22. marts ’Dårlig ledelse hos FOF’.
Jeg vil sige: “En utilgivelig ledelse af FOF”.
Man opfører sig da ikke sådan over for en medarbejder, der har arbejdet cirka 40 år i FOF.
Alice Fanøe bliver fyret midt i en undervisningsperiode. Kunne FOF i det mindste have ladet hende blive sæsonen ud, som er til sommer.
Vi kursister får ikke engang lejlighed til at sige farvel og takke hende for en meget velforberedt undervisning. Vi føler os meget snydt.
Jeg tror aldrig, Alice Fanøe kommer sig over den dårlige opførsel, som FOF har vist.
En dygtig, dygtig medarbejder bliver behandlet på den måde. Det er uacceptabelt.
Noget må være sket – Alice Fanøe har gjort noget, som FOF ikke kan acceptere.
Når jeg ringer for at spørge, hvad grunden er, får jeg en sludder for en sladder.