Af Bent Repsdorph, Skovgårdsvej 18C, 1. tv, Charlottenlund
Der skrives jo en del om unge menneskers gøre og laden i kommunen.
Jeg vil hermed gerne fortælle om nogle dejlige oplevelse, jeg har haft med nogle af kommunes herboende unge:
For nogle uger siden var jeg og min kæreste i Ikea for at få byttet nogle ting.
Da vi kommer ind i vente-området ved retur afdelingen, er der straks en sød ung dame, der rejser sig og tilbyder sin plads (på en stol) til mig og var i øvrigt meget sød og hjælpsom.
Da jeg den efterfølgende dag skal have vasket min bil i vasketunnelen på Bernstorffsvej, kommer der en ung mand (jeg mener han var cirka 15 år) og spørger, om der er noget han kan hjælpe mig med!
Tænk en gang! Er det ikke fantastisk? Jeg skylder begge de to unge mennesker en stor og varm tak for at ville hjælpe en ældre herre (75 år) som mig sådan ud af den blå luft.
Det var herligt at opleve, og jeg fornemmer, at unge mennesker i de næste generationer er meget opmærksomme på behovet for at hjælpe andre mennesker.