Bronze til HIK’s juniorhold

I slutspillet om DM for U14 hold tabte HIK til KB i semifinalen og skulle herefter spille bronzekamp mod et kombineret hold fra Århus 1900 og Skovbakken.

Efter singlerne var stillingen 3-3, og så skulle det hele afgøres i de tre doubler.

Århus vandt 2. herredouble, mens pigedoublen blev vundet af HIK. Herefter kunne alle koncentrere sig om den afgørende herredouble, hvor Århus stillede med de regerende danmarksmestre. HIK vandt første sæt og havde matchbolde ved 5-3 og 5-4. Sættet endte i tie break, og efter at have været nede med 0-5 vandt HIK-drengene syv bolde i træk. Game, set, match og bronze til HIK.

Holdet fejrede bronzesejren med en Grand-slam-sleep-over-hygge-nat i HIKs nye juniorrum, mens de så Caroline Wozniackis finalekamp i US Open, kommenteret af holdets cheftræner Tine Scheuer.