Af Helle Busk og Natascha Schmidt-Svejstrup, Gentofte Dyreklinik www.dyrlaege.dk
Bosse er en Engelsk Bulldog med fuld fart på. Han er kun 17 måneder og stadig bare et stort legebarn. Han er ved at vælte hele venteværelset i bare glæde og ophidselse over at være her.
"Det er det, der er hans problem", siger ejeren.
Så fortæller hun, at hver gang Bosse bliver glad – og det bliver han stort set hele tiden – kan han hidse sig selv så meget op, at han nogle gange falder besvimet om.
Som lille hvalp oplevede ejeren, at Bosse kunne få en blålig tunge, når noget ophidsede ham. Nu er ejeren bekymret, for hunden har haft mange anfald på det sidste.
"Kan det være hjertet", spørger hun?
Da Bosse har hilst på alt og alle, kommer han omsider ind i konsultationsrummet. Han er eksalteret og temmelig svær at undersøge.
Det her er en sjov leg, tænker han sikkert. Han har ikke i sinde at lade os få arbejdsro lige med det samme.
Snorkelyde
Når han sådan møffer rundt, kan man høre, at han har svært ved at trække vejret ordentligt. Der kommer høje snorkelyde fra næsen og svælget, og han hiver efter vejret. Ejeren kan tilmed fortælle, at Bosse snorker så højt om natten, at han nu er røget ud af soveværelset og henvist til den anden ende af huset.
Efter endt undersøgelse er diagnosen klar: Bosses hjerte er sundt og arbejder uden problemer. Årsagen til hans besvimelsesanfald ligger i hans anatomi.
Han er en kortsnudet race med alt for små næsebor, en for lang blød gane og et svælg, der især ved ophidselse kan kollapse.
Når Bosse bliver ophidset, stiger behovet for en øget iltindtagelse, men på grund af anomalierne i næse og svælg kan han ikke få den mængde ilt ned i lungerne, som hans krop har behov for. Hvis blodet ikke iltes tilstrækkeligt i lungerne, bliver det mørkfarvet, og den manglende iltning er også grunden til, at Bosses tunge af og til bliver blå.
Besvimelsesanfaldene udløses, når hjernen ikke får ilt nok. Hos mennesker har man konstateret, at man besvimer, hvis iltindholdet i blodet falder med blot 10 pct.
For Bosse er der derfor ingen vej udenom. Han skal have korrigeret sine anatomiske anomalier.
Operationen indebærer en udvidelse af næseborene, en afkortning af den bløde gane samt fjernelse af nogle såkaldte luftposer i svælget.
Udsatte racer
Ovenstående lidelse er desværre ikke helt sjælden hos de kortsnudede racer, som f.eks. mops, pekingeser og bulldog.
Man har med tiden fremavlet hunde med en anatomi, som bestemt ikke altid kommer dyret til gode.
