Børn udstiller i Møllers Galleri

Fernisering lørdag 4. februar i Møllers Galleri. Børn helt ned til fem år viser deres kunst

Stor kunst fra små mennesker? Døm selv, når børn udstiller i Møllers Galleri

I lokaler med Irma på Ordrupvej som nabo bliver der med liv og sjæl hver torsdag tegnet og malet af børn helt ned til fem år.

Børnene fra kunstholdet ’Billedkunst & Børn’ viser værker i Møllers Galleri. Pressefoto

Børnene går på et hold, der hedder ’Billedkunst & Børn’, som har Christine Eneström som vejleder. Her kan børnene udfolde sig og udtrykke sig med farver, papir og blyant. Det er resultaterne af børnenes arbejde, du kan komme til fernisering på 4. februar i Møllers Galleri fra klokken 11 til 14.

”Jeg håber ikke, det kun er forældrene til de talentfulde børn, som møder op til fernisering,” udtaler Jens Peter Møller og fortsætter:

”Alle er selvfølgelig velkommen til at komme forbi og opleve tegninger og malerier fra det lille værksted, hvor der skabes stor kunst”

Jk

Der er fernisering på udstillingen 4. februar. Pressefoto