
Filminstruktør Bille August introducerer, i samtale med Hovedbibliotekets litteraturkonsulent Signe Pallisgaard, filmen 'Jerusalem', der efterfølgende vises i Gentofte Kino mandag 16. november.
'Jerusalem' er en svensk tv-miniserie og biograffilm fra 1996, der er baseret på nobelpristageren Selma Lagerlöfs roman af samme navn.
I de centrale roller ses Pernilla August, Maria Bonnevie, Ulf Friberg, Reine Brynolfsson og Lena Endre. Sven-Bertil Taube spiller prædikanten Hellgum.
Tre generationers historie
Jerusalem er en slægts- og kærlighedshistorie, der har tre generationer af 'Ingmarer' som omdrejningspunkt.
FAKTA
I en landsby i Dalarna kommer beboerne under så stærk påvirkning af en vækkelsesprædikant, at en stor gruppe sælger alt, hvad de ejer, og rejser til Jerusalem for at leve i et kristent fællesskab.
Filmen er et storslået mesterværk, der med sine smukke naturbilleder, dybde og menneskelige indsigt, gør et uudsletteligt indtryk, skriver Hovedbiblioteket i en pressemeddelelse.
Bille August introducerer filmen kl. 18.30, og filmen vises fra kl. 19.15
Billetter 35 kr. Tilmelding på genbib.dk/billetter. jesl