Stor patchwork-udstilling i Satelitten samtidig med aftenåbent

Stor patchwork-udstilling i Satelitten samtidig med aftenåbent

udstilling I anledningen af Værløse Bymidtes 60 års jubilæum, torsdag 26. august, er Skovquilterne gået i samarbejde med patchworkbutikken Speich Design. Sammen arrangerer de en stor patchwork-udstilling i Satelitten på Bymidten i Værløse. Udstillingen vil være åben kl. 12-20, og der er gratis adgang. Samme aften er der aftenåbent på Værløse Bymidte. Der vil være masser af quilts, tæpper, puder, quiltede jakker og meget mere udstillet. Tæpperne er både håndsyet og maskinsyet.