Segboard startede brand i villa

Et segboard under opladning var tirsdag aften skyld i, at der gik ild i en villa på Skovgårds Allé i Værløse. Branden gik i gang kl.19.46, da der gik overgang i de elektriske installationer. Både politi og brandvæsen kom til stedet, og brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden. Beboerne i villaen blev efterfølgende tilset af ambulancereddere, men de havde ikke umiddelbart været udsat for røgforgiftning, oplyser politiet. lmv