
For nylig holdt Furesø Idrætsråd (FIR) deres Nytårskur i Farum Arena.
– Der var 150 deltagere, der fik en god og inspirerende aften, fortæller formand for FIR, Lars Køster Svendsen ifølge Frederiksborg Amts Avis.
Og en legende kom forbi
Guldfireren er nærmest synonym med fænomenet Eskild Ebbesen, der snuppede fem olympiske lege i roning, og fik fem medaljer med hjem, heraf tre af guld. Om nogen, ved han hvad der kræves for at få succes.
Et af hans budskaber ved foredraget på Furesø Idrætsråds Nytårskur var, at en stædig fokus på hele tiden at optimere og forbedre alt (søvn, kost, træning, teknik, udstyr …), kombineret med hård træning uanset vind og vejr, er det der skal til, for at være med blandt de bedste.
Så hans bog »Tænk som en vinder« er ikke en opskrift på den lette vej til succes, men den vej, som han har lært er nødvendig at tage. Og det så ud til at virke.
Deltagerne til arrangementet fik en energisk Eskild Ebbesen for fulde omdrejninger i en times tid. Undervejs fortalte han også om sin rolle som ambassadør for Scleroseforeningen, hvor han ind imellem optræder på vegne af foreningen.