Politiet undersøger kriminelt forhold

Foto: Bjorn Nielsen , Camilla Fræhr Hansen

Politiet rykkede ud til villavejen Højetoft Vænge i Værløse klokken 03.19 natten til søndag. Vejen har derfor været afspærret, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi, Flemming Hansen.

– Vi undersøger et kriminelt forhold, siger vagtchef Flemming Hansen, som også bekræfter, at der har været hundepatrulje ude på stedet for at undersøge området for spor.

– Vi har været derude af to omgange, og det er nogle tekniske oplysninger, som har gjort, at vi er rykket ud igen, siger Flemming Hansen.

På nuværende tidspunkt kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om.