Kvinder blev bortvist fra bus

Politiet fik torsdag aften kl.21.50 en anmeldelse om, at der var opstået en diskussion og muligvis tumult mellem nogle kvinder og en buschauffør ved et busstoppested på Bybækpark i Farum. Det skyldtes, at kvinderne ikke ville vise billet, og en patrulje kørte derfor til stedet, hvor de traf kvinderne og buschaufføren. Patruljen fik en adfærdsregulerende samtale med dem, og kvinderne blev derefter bortvist fra bussen. Det oplyser politiet i døgnrapporten. lmv