Jazzhistorie på Hareskov Bibliotek

MUSIKFOREDRAG Historien om Ella Fitzgerald er på mange måder ligeså rørende som hendes fortolkninger af den store amerikanske sangskat.

Og den historie kan man få på Hareskov Bibliotek tirsdag 7. februar kl. 19-21 i et foredrag af Thomas Heilmann.

Her skal man se og høre Ella Fitzgerald fra 1930’erne til 1980’erne – alene med sin trio og sammen med f.eks. Frank Sinatra, Nat King Cole og Louis Armstrong.

Foredraget om Ella Fitzgerald bliver både for syn og hørelse, da der vil blive vist materiale både fra film og tv.

Thomas Heilmann er lektor og har gennem de seneste 16 år holdt foredrag om Count Basie, Duke Ellington, pianisterne, saxofonisterne, sangerinderne, sangerne, dansk jazz, nordisk jazz og meget andet.

Tilmelding til foredraget til Karin Mathiesen, lama72@outlook.dk, eller Marianne Dombernowsky, marido@outlook.dk.

Gratis for medlemmer af HMB, øvrige 100 kr. jesl