
Jeppe Garnak
En lokal kvinde på 46 år lå onsdag og rodede rundt i rabatten på Fiskebæksvej i Værløse, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Ovenpå sig havde hun en cykel og nogle poser.
Efter flere bilister havde oplyst politiet om situationen, valgte de at køre ud og hjælpe kvinden op.
Hun var godt påvirket af alkohol og havde kastet op på stedet.
Politiet kørte hende herefter til sit hjem.