SUNDHED Onsdag 29. marts klokken 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse er alle velkommen til at komme og høre en klinisk diætist og kostvejleder komme hele vejen rundt om emnet sund kost, fortæller Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening i en pressemeddelelse.
“For hvad er egentlig sundt og usundt? Findes der superfoods? Er kartofler usunde? Er gluten usundt? Feder kulhydrater? Er sødemidler giftige? Skal du detoxe din krop med juice? Er kokosolie sundere end planteolie? Er fedt usundt? Kom og få ryddet op i kostrådene, bliv klogere på gode kostråd baseret på videnskabelig evidens, få kurven fuld af sundhed og hør også om individuelle tilstande, der kan fordre en særlig tilgang,” skriver Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.
Det er Ulla Bahne der kommer og fortæller. Hun er aut. klinisk diætist, cand.scient. i klinisk ernæring og har egen klinik i lægepraksis i Værløse.
Der vil blive serveret gammeldags æblekage, kaffe og te. Billetter købes i døren.
Jk
