HJÆLP Nyt tiltag til folk med parkinson har set dagens lys. Det er bokseklubben Farum Bokseklub, der er blevet uddannet i parkinson boxing og har derfor startet boksehold for personer, der lider af parkinson.
Parkinson boxing er et dansk koncept, der tager udgangspunkt i boksetræning mål-rettet personer med parkinson og skal bidrage til at øge deres livskvalitet og forhale udviklingen af deres alvorlige, kroniske sygdom.
En af dem, der har været på kursus, er boksetræner Henrik Hjorth.
”Uddannelsen i Parkinson Boxing har givet mig ny viden om Parkinsons sygdom og det særlige, som vi med boksetræning kan gøre for de personer, der lever med sygdommen. Vi er utrolig glade for at være i gang og hjælpe disse mennesker,” siger Henrik Hjorth.
Parkinsons sygdom er en kompleks sygdom, der påvirker både det fysiske, mentale og kognitive. Den er kendetegnet ved at have både motoriske og ikke-motoriske symptomer.
Parkinson boxing finder sted tirsdag og torsdag fra klokken 17 til 18 i bokseklubbens lokaler i Bybækhallen i Farum.
Jk
