Få tips til en bedre klimavenlig hverdag

KLIMA Hvis vi ændrer adfærd sammen, kan vi ændre vores fælles klimaaftryk markant. Sådan lyder det fra Klimabevægelsen Furesøs, der inviterer til klimacafé på Værløse Bibliotek 28. februar fra klokken 17 til 19.

På dette caféarrangement, kan du få inspiration til klimavenlige hverdagsvaner, få en kop kaffe og møde andre, der er interesseret i at gøre noget positivt for vores fælles klima. Klimacaféen er et nyt tiltag fra Klimabevægelsen Furesø. Formålet er, at vi sammen kan blive klogere, kan inspirere hinanden, og kan udveksle idéer og erfaringer, skriver Klimabevægelsen Furesø og fortsætter:

“Furesøs klimafamilier gjorde nogle hurtige og gode erfaringer med at omlægge deres vaner, de erfaringer vil vi gerne dele med dig. Du vil kunne møde de lokale initiativtagere til Klimasiden.dk – blive præsenteret for Repair-caféen og for Furesø Ungeklimaråd.”

På klimacaféen kan du også udfylde en klimaberegner, der giver et overblik over, hvordan din adfærd og dine vaner påvirker klimaet – og få en idé om, hvor det vil betyde mest at ændre vaner. Hvis du medbringer enten en smartphone, tablet eller pc, vil du have mulighed for at udfylde en klimaberegning for dig selv og din familie.

Jk