Brand i rækkehus

Ingen personer kom til skade efter brand i Furesølund torsdag eftermiddag

Ingen kom til skade ved brand i Farum

Foto: Jens Berg Thomsen

Torsdag eftermiddag omkring klokken fem udbrød der brand i et rækkehus på Maglehøj i Farum. Frederiksborg Brand og Redning skrev ud på Twitter, at der var tale om en “kraftig brand”, og at der var tilkaldt droneberedskab for at hjælpe med at slukke ilden.

Vagtchef Mikkel Lyberg fra Nordsjællands Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade ved branden.

– Vi skal nu undersøge, hvad der har udløst branden, siger han.

Beredskabet meldte omkring kvart i syv, at der var noget efterslukning, og at skadeservice var blevet tilkaldt.