Vikinger inviterer til ny audition

Foto: Casper Suk Thorlacius
Søndag den 7. januar er der audition til sommerens vikingespil »Heids hævd«. Foto: Kim Rasmussen
Søndag den 7. januar er der audition til sommerens vikingespil »Heids hævd«. Foto: Kim Rasmussen

Frderiskssund Vikingespil afholder audition til årets Vikingespil »Heids Hævn« i Valhal i Frederikssund søndag den 7. januar med instruktør Louise Schouw, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Dagen starter med børnene (til 14 år) klokken 10.00 – 12.00. Derefter følger de voksne fra 15 år. De voksne kan tilmelde sig enten klokken 12.30-14.30 eller 15.00-17.30.

Børn, der ønsker at være med i vikingespillet, skal have en voksen ansvarlig, der også deltager aktivt enten på scenen eller med opgaver bag scenen.

Bemærk, at der i år kun er denne ene audition. Er man forhindret for eksempel på grund af arbejde og gerne vil i betragtning til en talerolle, så giv besked til Lisanne Sørensen på mail: lsoer@frederikssund.dk

Hvis man vil have en rolle i vikingespillet, skal man være opmærksom, at der er krav om deltagelse i prøverne, og i forhold til visse roller kan der være krav om, at man skal være villig til at lære at fægte eller ride, hvis rollen kræver det, og man skal lade hår og skæg gro, så det passer til rollen.

Datoerne for indspilning i lydstudie er fastsat til lørdag den 21. april til og med torsdag den 26. april. Da der ikke accepteres afbud i indspilningsperioden, er det derfor vigtigt, at man kan disse dage, hvis man ønsker en talerolle i årets forestilling. Lydindspilningen foregår i Frederikssund.

Tilmelding til Lisanne Sørensen på mail lsoer@frederikssund.dk eller sms til 2446 1669.

Der er en tekst, som skal fremføres til auditionen, og det kan man få ved at skrive til Lisanne på ovenstående mailadresse.