
Klokken 01.10 natten til onsdag blev en 31-årig mandlig bilist fra Slangerup standset på Kronprins Frederiks Bro i krydset ved Skovnæsvej.
Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.
Det oplyser Nordsjællands Politi fra sin døgnrapport.
"Der venter nu svar på en blodprøve for at fastslå de præcise omstændigheder omkring den 31-åriges eventuelle narkopåvirkning," lyder det fra politiet.