
»Nattergalen synger« er titlen på en barokkoncert i Skibby Kirke onsdag den 11. juli klokken 19.30, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Her præsenterer Slotskoncerterne af 1983 et stort barokprogram med highlights af fantastiske barokarier og kantater af sangens mester, Händel med Nina Bols Lundgren, sopran, der har markeret sig smukt som en ægte nattergal med vitalitet og udstråling. Derudover er der spændende musik af Bach – en fløjtekoncert i a-mol og en stor sonate af Albinoni ledsaget af cembalo.
Programmet krydres med fortællinger om komponisterne og musikken af de medvirkende professionelle kunstnere Nina Bols Lundgren, sopran, Mogens Friis, fløjte og Angela Wertenbach, cembalo.
Koncerten varer cirka to timer, og i pausen vil der være traktement i æblehaven, hvor publikum kan nyde sommeraftenen.
Billetter kan købes på www.flutist.dk eller telefon 45930778 alle ugens dage klokken 8-22.