På mange måder har Selsø Slot i årtier stået som et monument over dét Danmark, der var engang. Endda for særdeles længe siden.
Og i mange år var det stort set autenciteten i sig selv – eksemplificeret ved fraværet af elektricitet og rindende vand – der var trækplastret i sig selv, når man gæstede slottet.
Men de senere år er der kommet andre boller på suppen.
Eller sagt på en anden måde er slottet vågnet af Tornerosesøvnen.
Omgivet af vand
Den gamle herregård, som i dag er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land, blev bygget i 1570’erne af adelsmanden Jakob Ulfeldt, som var en af rigets mægtigste mænd og medlem af Rigsrådet. Slottet blev bygget af 500.000 munkesten, som blev hentet fra Sct. Clara Kloster i Roskilde, og sejlet til slottet der dengang var omgivet af vand.
I dag må man nøjes med udsigten til vandet i Roskilde Fjord, der i dag rundt regnet ligger en kilometer fra slottet. Men den er heller ikke værst fra førstesalen i Portnerbygningen, hvor Lokalavisen møder John Larsen. Han er på sjette år ansat på Selsø Slot, de sidste to år som administrator. Med tiden er han også blevet omviser, og for dem der har mødt ham, kommer det nok ikke som en overraskelse. For han øser velvilligt og sikkert ud af sin store viden om slottet;
”Mit arbejde her på slottet startede med, at jeg læste et opslag hos Høkeren (Købmanden i Venslev, som er ejet og drevet af lokale ildsjæle, red.) hvor man søgte en til at passe slottet en dag om ugen. På det tidspunkt havde jeg været pensioneret i et par år. En dag blev jeg overtalt til at tage en omvisning, fordi der manglede en omviser, og så fik jeg travlt med at læse op på historien,” fortæller John Larsen og smiler.
Han har altid elsket kulturhistorie, og han holder meget af det smukke Selsø Slot, hvor man i den grad mærker historiens vingesus. Endelig kan han lide at møde andre mennesker, der, ligesom ham selv, brænder for stedet.
Han oplever, at der er en stigende interesse for at besøge Selsø Slot, der efter at Ulfeldt familien solgte det i 1624 havde forskellige ejere.
I 1682 blev det købt af adelsdamen Berte Skeel. Da hun døde uden at efterlade sig arvinger, overtog hendes nevøer og niecer hendes gods, og således endte Selsø i Charlotte Amalie Skeel og dennes mand Christian Ludwig von Plessens eje i 1721. De udsmykkede interiørerne efter alle kunstens regler med bemalede og marmorerede paneler, malede gulve og malerier af tidens favoriserede kunstnere.
I 1801 døde Christian Ludvigs barnebarn og arving, Christian Ludvig Scheel Plessen. Hans enke Agathe Johanne flyttede ind og benyttede Selsø som enkebolig til sin død i 1829.
Tornerosesøvnen
Hvad er det største trækplaster ved Selsø Slot ?
”Vi mener, at det er autenciteten på slottet. At her står et slot, der lukkede helt ned i 1829 for at sove tornerosesøvn indtil 1972, hvor det året efter åbnede som herregårdsmuseum. Masser af ting derinde fra forsvandt i den tid,” siger John Larsen og peger hen på hovedbygningen.
”Alt indboet blev jo solgt i 1829, men døre, håndtag og den slags forsvandt. I dag hænger de store spejle fra den tid her heldigvis stadig. De er lavet samme sted, som dem, der hænger i Versailles. De er i dag ejet af Nationalmuseet. På et tidspunkt var de ved at blive solgt til en rig amerikaner, men det blev heldigvis stoppet, på grund af de regler der siger, at man ikke må sende dansk kulturarv ud af landet.” John Larsen tænker lidt, og tilføjer så;
”Barokrummet er også et trækplaster, og efter sigende det fineste barokrum der står tilbage i Danmark.”
Ifølge John Larsen blev slottets fine gamle tapeter købt i Paris omkring år 1800. Det hænger endnu på væggene, men trænger til at blive restaureret.
”Vi har nogle utroligt søde og glade gæster. Folk kommer tilbage til caféen, når de har været inde på slottet, og fortæller, at de syntes det har været spændende og autentisk, fordi det også viser en del af forfaldet.”
John Larsen understreger, at det dog ikke er ensbetydende med, at der ikke løbende skal findes midler til nogle omfattende istandsættelser;
Murværk og maling skriger på en kærlig hånd. På gårdspladsen findes en gammel, fredet brønd. Den er interessant og emmer af historier, men den er også farlig for børn og nysgerrige sjæle, da den ikke er spæret ordentlig af. Der arbejdes på at få skabt en helhed på og omkring gårdspladsen, så den kan komme til at summe af liv og stemning.
”For ti år siden blev der lagt et helt nyt tag på slottet. Nu er det vinduernes tur, de trænger virkelig. Murene skal sættes i stand, voldgraven skal fyldes med mere vand. Hele alléen har været en barokhave, på langt sigt kunne man forestille sig at genskabe den. I dag har træerne fået lov til at vokse op og udgør en hel lille skov i stedet,” fortæller John Larsen.
Skrivernæbbet rundt
Seneste tiltag ved slottet er den nye vandrerute ved Skrivernæbbet, som netop er blevet indviet. Stien rundt om Skrivernæbbet er blevet et oplagt udflugtsmål for gående, og består af en naturskøn sti, der går fra Møllekrogen til Selsø Slot. Parkerer man bilen ved Møllekrogen, og går turen til slottet, vil det rundt regnet tage tre kvarter.
Selsø Slot har åbent alle ugens dage fra 11-16 undtagen mandag.
Omvisningerne finder sted hver søndag i resten af august måned, hvor man booker billet i forvejen.
Kilde: Selsoe.dk
