Se billederne: Tømmermænd på McDonald’s

Foto: Elias von Staffeldt

For langt de fleste mennesker er 1. januar lig med massive tømmermænd og total afslapning. Men ikke for restaurant-kæden McDonald's, hvor årets første dag samtidig er den travleste.

På McDonald's i Frederikssund forventes op mod 3000 gæster at blive ekspederet i løbet af dagen, og de første er allerede i færd med at konsumere rigelige mængder salt forklædt som burgere, sodavand og pomfritter.

– Det er sgu rimelig presset. Hovedet har det ikke for godt i dag. Så det er om lige at få noget salt til kroppen, lyder det fra Dejan Jovanovic, der sidder med en stor menu suppleret af tre cheeseburgere.

Det er først hen på eftermiddagen og ud på aftenen, det for alvor begynder at rykke, men de, der allerede har indfundet sig på McDonald's denne årets første dag ved middagstid, er glade for, at der endnu ikke er proppet med gæster.

– Det, synes jeg da, er dejligt. Så går det hurtigere med at bestille, og det er til at få plads, siger Jakob Thomsen.

Læs hele reportagen i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 2. januar.