Så er placeringen på plads: Her kan du blive corona-testet

Mobil testenhed kommer til begge sider af fjorden fra mandag den 9. november til søndag den 15. november

Male chemist hand in blue protective gloves hold test tube closeup background
Male chemist hand in blue protective gloves hold test tube closeup background ©H_Ko – stock.adobe.com

Frederikssund Kommune har lavet en aftale med Region Hovedstaden om at få besøg af regionens mobile testenhed.

Det betyder, at Region Hovedstaden tilbyder coronatest fire forskellige steder i Frederikssund Kommune i løbet af uge 46.

Ingen tidsbestilling

Alle borgere, der er fyldt to år kan blive testet uden tidsbestilling. Du kan blive testet, hvis du er rask eller har milde symptomer. Turister og andre uden nem-id kan også blive testet.

Den mobile testenhed vil besøge følgende steder – alle dage kl. 10 – 16:

9. – 10. november: Skibby Fritidscenter, Nyvej 7b, Skibby.

11. november: Møllevej 25, Jægerspris (det gamle bibliotek).

12. november: Idrætshallen, Idrætsvej 5, Slangerup

13. – 15. november: Odinsvej 4a, Frederikssund (receptionen i den tidligere tandklinik på campus).

Medbring sygesikringsbevis (sundhedskort) og mundbind.

Der kan være kø

Da det ikke kræver tidsbestilling at få foretaget en coronatest i den mobile testenhed, bør man være forberedt på, at der kan være ventetid før, man kan komme til.

Hvis du vil undgå kø, kan du bestille tid på et af regionens stationære teststeder.

Book tid på coronaprover.dk