Naboer ringede 112, da de hørte en røgalarm hos en ældre herre i en lejlighed på Hovedgaden i Skibby fredag eftermiddag klokken 14.49.
– Det var noget wienerbrød, der havde fået for meget i en mikroovn, som satte røgalarmen i gang, fortæller Ole Hermansen, indsatsleder Frederiksborg Brand & Redning.
En ambulance rykkede ud til stedet, hvor den ældre herre blev tilset, oplyser indsatslederen.