Historien om 49-årige Klaus Knudsen fra Kulhuse er en historie om en mand, der bruger 25 år af sit liv på at fylde sig med alle former for hård narkotika, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Sideløbende med sit misbrug udvikler han sig til en mand, »man ikke skal rage uklar med«, da han også bliver en inkarneret voldsforbryder med nære bånd til folk med rocker-relationer. I ét tilfælde er Klaus Knudsens voldelige adfærd endda få millimeter fra at koste en anden mand livet.
I dag har han været clean i ni år, to måneder og 16 dage.
Vejen til en tilværelse som stoffri og som lovlydig borger har dog været lang, og har budt på et hav af personlige nedture og ikke færre end tre selvmordsforsøg.
I dag tegner fremtiden dog lys for Klaus Knudsen, der har opbygget et nært forhold til den datter, han gennem hele hendes barndom svigtede.
Desuden hjælper han nu andre væk fra den kummerlige tilværelse, som han selv kender alt for godt.
Læs hele historien om den hårdkogte kriminelle, der finder tilbage til livet, i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 23. januar.