Nordsjællands Politi har konfiskeret euforiserende stoffer hos to mænd i Frederikssund.
En 43-årig mand blev mandag klokken 20.28 fundet i besiddelse af en mindre mængde hash på Heimdalsvej i Frederikssund. Manden blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer.
32 minutter senere blev en 22-årig mand fra Jægerspris truffet på Bløden i Frederikssund. Her blev han fundet i besiddelse af en joint, der blev konfiskeret. Manden blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer, skriver politiet i et uddrag af døgnrapporten.