
Det blev ved lige ved og næsten for nordsjællandske Slangerup til udematchen mod Grindsted, hvor holdleder Kenni Trasborgs tropper måtte se et par små kørefejl kost i de sidste to afgørende heats.
Mikkel Michelsen og Andreas Lyager lagde ellers forrygende fra land med en 5-1'er i første heat for gæsterne, men der skulle gå fem heats mere, før Slangerup snuppede sin anden heatsejr i matchen.
I mellemtiden havde Grindsted kørt sig foran med seks point efter heat fem, som blev vundet af C-køreren Mikkel Brøndum Andersen.
I Slangerup-lejren var C-kører Edward Mazur helt ved siden af sig selv. Han lavede syv point i sidste uge mod Holsted, men det blev ved et rundt nul mod Grindsted.
Slangerup-tropperne begyndte til gengæld at tage fra heat seks ved at vinde heatsejr i fire af de følgende fem heats. En 5-1'er i heat 10 ved Mikkel Michelsen og Thomas Jørgensen bragte Slangerup foran 31-29, og da Slangerups D-kører Emil Pørtner fik to point mod Grindsteds A- og B-kørere i heat 11, stod det 33-33.
Heat 12 sluttede 3-3, og så var det helt lige inden de to superheats, hvor Slangerup lige manglede marginalerne.
I heat 13 lå D-kører Emil Pørtner længe til at vinde, men en lille fejl kostede, så Grinsteds Jaimon Lidsey smuttede forbi, og heatet sluttede 3-3.
I heat 14 kom hjemmeholdets Hans Andersen bedst fra start, og så måtte Slangerup-kaptajn Mikkel Michelsen ellers på jagt for at hente sejren. Han pressede godt på, men der manglede det sidste i at komme helt op og forbi. I stedet sluttede det igen 3-3 og dermed 42-42 i det hele.
Speedwayligaen
Grindsted-Slangerup 42-42
Grindsted: Hans Andersen 13, Nikolaj busk Jakobsen 11, Jaimon Lidsey 10, Mikkel Brøndum Andersen 5, Emil Grøndal 2.
Slangerup: Mikkel Michelsen 14, Andreas Lyager 12, Thomas Jørgensen 8, Emil Pørtner 8.