
Ukendte gerningsmænd har benyttet juleferien til at stjæle værktøj fra Frederikssund Kommunes Vej og Park afdeling på Holmensvej i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Politikommissær Claus Kofod fra Nordsjællands Politi i Frederikssund oplyser, at en dør i en hæveport til værkstedet er brudt op, og derfra er stjålet diverse værktøj og tre benzindrevne buskryddere.
Det er sket i tiden fra fredag den 19. december klokken 14 til mandag den 5. januar klokken 7.30, og det er anmeldt af en 57-årig mand fra Gilleleje.