Fredag aften klokken 23.19 eftersatte en patrulje fra Nordsjællands Politi en ATV, som ifølge politiet var konstruktivt ændret, ikke indregistreret og ikke forsikret. Eftersættelsen begyndte på Standbakken i Frederikssund, og kort efter blev den standset. Føreren blev sigtet for kørsel uden førerret, at køre efter spiritus- og narkoindtagelse og manglende indregistrering og forsikring på køretøjet. Han blev taget med til en blodprøve, og ATV'en blev taget med til undersøgelse for at få klarlagt, hvad der var blevet gjort ved den.