Irsk og skotsk aften i Elværket

Foto: Mie Neel
Irsk folkemusik på Vallekilde Højskole. Foto: Mie Neel
Irsk folkemusik på Vallekilde Højskole. Foto: Mie Neel

Fredag den 6. januar står Frederikssund Viseklub bag en irsk/skotsk aften med Skeeter, Tødten og Dandanell, der består af de tre musikkanter Erik Skeeter, Michael Tødten og Niels Dandanell, og det sker i Kulturhuset Elværket i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De tre spiller traditionel irsk og skotsk folkemusik – Tødten på harmonika, Dandanell på bas og guitar og Skeeter på guitar og bodhran. Gruppen har med stor succes trukket fulde huse på spillesteder rundt om i landet og er kendt af mange for deres årlige koncert på Tønderfestivalens klubscene.

Koncerten begynder klokken 20. Billetter á 125 kroner kan købes ved indgangen.

Fra klokken 19 er der fællesspisning af egen medbragt mad.